Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
203
der endelig, »saa vil aldrig noget i Verden kunne
opveje den ny Rødblis, den, som du har givet mig,
medens du var en fattig, omrejsende Musikant — husk
det, min Dreng!«
»Men naar jeg kommer i en Vogn med fire Heste
for og henter dig, vil du alligevel nok blive glad,«
mente jeg.
Saa gik vor Færd da atter ud i den vide Verden.
Ogsaa vor rare Rødblis maatte vi nu skilles fra. Karlo
kyssede dens Mule over ti Gange, og for hvert Kys
rakte den Tunge ad ham — et Tegn paa Venlighed,
tænkte vi med Rette,
»Saa far vel, Rødblis, far vel, Mor, du skal snart
høre fra os.«
»Far vel, min egen, elskede Dreng.«
Og nu var jeg altsaa igen paa Vejen til Paris. Brio
gøede af Glæde og rullede sig i Landevejens Støv, og
jeg travede forrest med ilsomme Skridt — mit Hjerte
længtes efter at komme til Maalet,
Som sædvanlig tjente vi det daglige Brød ved at
spille for Folk; men aldrig havde det forekommet mig
saa surt et Arbejde. Jeg syntes, Vejen vilde ingen
Ende faa,
Da vi kom til Paris, gik vi straks efter Hallers
Adresse til det tarvelige Logi, hvor han boede; men
her ventede os en ny Skuffelse,
»Bor Martin Haller her?« spurgte jeg Værten, der
stod bag Disken i Færd med at skylle Glas.
»Han har boet her til i Forgaars,« svarede Værten
og maalte mig fra Top til Taa.
»Ved De da ikke, hvor han er flyttet hen?« spurgte
jeg ængstelig, ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
