Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
206
EEN OG TYVENDE KAPITEL.
Jeg finder min Familie, men — —?
Vi brugte adskillige Dage for at naa Byen Boulogne,
hvorfra der er Overfart til England. I alle større
Byer gjorde vi nemlig Ophold og gav Forestillinger —
ellers vilde vore Penge snart være slupne op,
Da vi naaede Boulogne, havde vi tjent saa meget, at
vi kunde betale Overrejsen og endda have lidt til overs.
Skibet til London skulde gaa næste Morgen. En
halv Time før var vi alle tre om Bord og fandt
heldigvis en Plads bag et Par store Pakkasser, som ydede
os lidt Læ for den kolde Havbrise.
Jeg havde tidt fortalt Karlo om, hvor dejligt det
var at sejle, saadan at glide stille hen over Vandet —
det var mageløst! Herved havde jeg naturligvis tænkt
paa »Svanen« og ved Tanken om en Sørejse kun haft
den i Hovedet. Men Sejladsen over Kanalen lignede
rigtignok ikke »Svanen«s Sejlads paa Floderne; thi
neppe var vi kommen ud af Havnen, førend Skibet tog .
paa at vippe og duve i Bølgerne. Med eet lod Karlo
sig falde ned paa en Rulle Tovværk.
»Aah, Remi, jeg er saa daarlig — jeg dør, Remi,«
stønnede han, hel grøn i Ansigtet.
»Bryd dig ikke om det, lille Ven,« indskød en
Matros, som slentrede forbi. »Det er baresten Søsygen
— den er du ikke ene om. Spyt i Havet — saa
hjælper det.«
Nogle Minutter efter stod Karlo ved Rællingen,
men han gjorde minsandten mere end at spytte! Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
