Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
214
»Godt, kom: hen og kys mig — jeg er din Fader,«
sagde Manden uden at rejse sig.
Tøvende fik jeg nærmere, og han rørte flygtig ved
min Fande med sine Læber.
»Sig saa god Dag til din Moder og dine Søskende,«
fortsatte han.
Jeg nærmede mig frygtsomt til den Kvinde, der var
min Moder, og kyssede hende; men hun gengældte ikke
mit Kys.
Aah, Moder Haller! Du var mig en sand Moder,
og ikke denne Kvinde, der saa paa mig med et koldt,
uvenligt Ansigt, Og saa gik jeg hen til mine Brødre
og gav dem Haanden, og jeg saa paa dem og vilde saa
gerne have omfavnet dem; men jeg kunde ikke. Hvad
var det dog, der stod imellem os? Var det maaske
min Skyld? Jeg havde haabet at finde rige Forældre
og fandt kun fattige; var det derfor, at jeg blev kold
imod dem? Var jeg da en ond Dreng, som ikke var
værdig til at have et Hjem? Nej, nej! Jeg længtes jo
efter Kærlighed, hvad gjorde det saa, om de var rige
eller fattige? Jeg vendte mig igen til min Moder, og
mens jeg slog Armene om Halsen paa hende, udbrød
jeg hulkende:
»Mor! Mor! Har du da ikke et venligt Ord til mig?«
Hun betragtede mig et Øjeblik og brast derpaa i en
skraldende Latter. Manden saa vredt paa hende og
sagde: »Vær fornuftig!« Derpaa tog han mig ved
Haanden og førte mig hen til den anden Side af
Bordet med de Ord: »Sæt dig ned. Du er vel sulten?
Lad være at plage din Moder, hun er ikke rask. —
Hvem er det, der er med dig?« vedblev han og lod
sine stikkende Øjne hvile paa Karlo, der hidtil havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
