Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
220
Og hvis de nu krævede, at jeg ogsaa skulde stjæle?
Hvad vilde Karlo sige, den gode, hæderlige Karlo! Og
Moder Haller og Lise og Fru Milligan og Arthur?
»Aah, Gud, hjælp mig, hjælp mig, hvad skal jeg
gøre?« hviskede jeg og knugede mine Hænder sammen.
Da følte jeg Karlos Arm om min Hals, og for anden
Gang gentog han: »Stakkels, stakkels Remil«
»Du har set det hele, saa ved du ogsaa, at vi maa
skilles,« sagde jeg.
»Hvorfor?« spurgte Karlo forundret.
»Jo,« gentog jeg, og efterhaanden, som jeg talte,
kom der mere Klarhed i mine Tanker, »jo, vi maa
skilles. Du kan ikke blive her,«
»Hvorfor ikke?« spurgte han.
»Du maa rejse til Lise, til Mor og de andre. Du
maa forklare dem, at mine Forældre er fattige, og at
jeg ikke kan give Mor en Vogn med fire Heste for,
som jeg har lovet hende.«
»Det er ikke, fordi de er fattige, at du vil have
mig bort,« sagde Karlo.. »Hvorfor vil du tvinge mig til
at sige det? Hvorfor skammer du dig over for din
Ven? Du er ræd for, at vi engang skal blive nødt til
at klippe Mærkerne af Pakkerne, ligesom der blev
gjort i Nat — derfor vil du have, at jeg skal rejse.«
»Ti stille, Karlo! Ti stillel« — —
»Nej, jeg tier ikke,« vedblev han, »du er bange for
min Skyld; men jeg er bange for din Skyld. Og derfor
siger jeg: Lad os begge to rejse til Frankrig og se
alle vore Venner igen,«
»Det er umuligt. Du skylder ikke mine Forældre
noget; men jeg skylder dem at blive hos dem.«
»Dine Forældre! Den ækle Kælling skulde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
