Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
222
Det kostede mig Overvindelse at nærme mig hende;
men jeg sagde til mig selv: »Det er din Pligt, Remi,«
og jeg hilste venlig: »God Morgen!« Hun svarede
ikke, men lod sig falde tungt ned paa en Stol.
»Giv mig Flasken,« stammede hun.
Min Broder tog en Flaske, der stod i Vinduet, og
efter først selv at have taget en Slurk, rakte han hende
den, idet han blinkede hen til mig og leende sagde:
»Mor begynder som altid med Brændevinen.«
Jeg veg forfærdet tilbage. Nu var hendes Tilstand
mig klar, hun var drukken!
I det samme kom min Fader ind, fulgt af min
anden Broder. »Sig mig, hvordan tjente I jeres Brød i
Frankrig?« spurgte han,
Jeg fortalte ham, hvorledes vi tar os ad.
»Saa I har altsaa Talent,« sagde han med en
ubehagelig Latter, »vis os engang, hvad I kan,«
Vi maatte tage vore. Instrumenter og spille for ham,
og til sidst gjorde Brio sine Kunster.
»Men den Hund er jo en Formue,« raabte min
Fader, »Godt, saa kan I to straks gaa ud og forsøge jer
Lykke, mens Brio gør Kunster med Allan og Ned.«
»Brio kan ikke arbejde uden med mig,« sagde jeg
hurtig.
»Efter hvad jeg har set af Hr. Brios Kunster, tror
jeg, han er en ualmindelig klog Hund,« lød Svaret, »og
han vil hurtig lære at arbejde med de andre.«
»Men —«, indvendte jeg.
»Ingen Menner,« afbrød min Fader mig barsk, »jeg
vil have det — og dermed basta,«
Vi maatte adlyde. Jeg tog Brios laadne Hoved
mellem mine Hænder, og mens jeg kærlig kløede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
