- Project Runeberg -  Frændeløs /
227

(1911) [MARC] Author: Hector Malot Translator: Anna Erslev With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

227

for alt, hvordan havde saadanne Folk haft Raad til at
give mig smukke Klæder og Pengene, da jeg blev
fundet? Men jeg vovede ikke at spørge, og Karlo sagde
ogsaa: »Hvad kan det hjælpe? De giver os en ny
Historie til Bedste, det er det hele, Vi maa se
Tiden an,«

»Se Tiden an,« gentog jeg, da han igen en Dag talte
saaledes. »Ja, for mit Vedkommende er der ikke andet
at gøre — det er min Pligt at blive her; men du, Karlo,
du bør rejse,«

»Hør mig nu een Gang for alle, Remi,« var Karlos
Svar, »jeg har noget at skrifte for dig. Da du hos
Moder Haller og siden paa Vejen fablede om dine nye
Slægtninge og deres Rigdom, da burde jeg ogsaa have
været glad, men jeg var tværtimod bedrøvet. I Stedet
for at tænke udelukkende paa dig, tænkte jeg
egenkærlige Bæst kun paa mig selv. Jeg frygtede, at du
vilde faa rige, fine, velopdragne Brødre og Søstre, som
du vilde foretrække for mig. Jeg var skinsyg, og det
var ikke pænt af mig, Er du vred paa mig for det?«

»Åah, Karlo! Jeg er aldrig vred paa dig.«

»Jamen hør nu videre. Saa tænkte jeg, at jeg vilde
følge dig til dit Hjem, men naar du saa var rig og
lykkelig og ikke mere trængte til mig, saa vilde jeg
gaa bort og rejse til Lucca for at kysse Kristine, Men
nu, Remi, nu er du fattig og ulykkelig, og det er ikke
Kristine, jeg skal kysse, ikke min Søster, —. det er
dig, min stakkels Broder, min egen Remi! Tror du
virkelig, jeg forlader dig nu, du er ulykkelig?«

Karlo brast i Graad, og jeg græd med; vi
omfavnede hinanden og følte, at vi to aldrig, aldrig kunde skilles,

15’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free