- Project Runeberg -  Frændeløs /
240

(1911) [MARC] Author: Hector Malot Translator: Anna Erslev With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

240

var helt ømme, og Karlo blæste næsten alt Vejret af
sig; men Bob og hans Kammerater sled lige saa stærkt
i det, saa vi maatte ogsaa holde ud. Da Mørket faldt
paa, fik vi lidt Hvile; men derpaa kom vi alle ind i
et Telt, hvor der blev udskænket Drikkevarer, og saa
gik det løs paa ny.

Var vi trætte, saa var vore Gøglerfæller det
ogsaa, og saaledes gik det til, at Bob tabte en stor Stang
ned paa Karlos Fod, Vi troede først, at Foden var
ødelagt, men lykkeligvis var der ikke knust noget. En
Læge, som kom til, gav ham kolde Omslag og sagde,
han skulde kun holde sig i Ro, saa hjalp det nok.

Der laa nu Karlo i det lille Rum bag
Udskænkningsstedet og kunde ikke støtte paa Foden.
Teltejeren var meget venlig og tillod, at han maatte blive
der om Natten, og den rare Bob, som. var utrøstelig
over at have tilføjet sin lille Ven ondt, lovede at passe
ham med Omslag, saa han kunde blive rask, til
Morgenen kom, Jeg maatte derimod gaa til »den grønne
Eg«, thi min Fader havde fastslaaet at rejse videre
næste Morgen, og jeg tænkte, at Vognen kunde køre
forbi og tage Karlo paa.

Det var ikke med helt frit Mod, at jeg alene gik
ud paa den mørke Hede, og tilmed var jeg dødtræt.
Endelig naaede jeg dog til Værtshuset, men der var
hverken Vogne eller Folk at se. Jeg bankede paa
Døren, og Værten selv aabnede den.

»Er det dig?« spurgte han. »Jeg skulde sige, at
dine Forældre var rejst, men at du kunde træffe dem
i Vendor. Lykke paa Rejsen!«

Dermed smækkede han Døren i.

Vendor? Hvor laa Vendor? Den By havde min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free