Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
263
holder — og Karlo og jeg omfavner hinanden i
Lykken, som vi saa tidt har gjort det i Sorg og Ulykke,
Skønt Karlo nu er den store Kunstner, er han stadig
den samme kække, livsglade Fyr, der saa tidt trøstede
mig, naar det gik galt for os,
Men hvor er Lise — min Hustru, min elskede, min
egen søde lille Kone? Aah, der staar hun oppe paa
Verandaen og vifter til os og viser, at Bordet er
dækket og rede — for naar som helst jeg kan, foretrækker
jeg at være i den fri Luft. Og der er Brio, gammel og
stivbenet, men alligevel — han maa humpe ned af
Havetrappen og med et Glædesbjæf styrte frem mod Karlo.
Om Aftenen, naar vi sidder i Ro og taler om
fordums Tid, tager vi vore gamle Instrumenter frem —
min Harpe og Karlos lille, tarvelige Violin. Ved
Koncerterne spiller han paa en Violin til mange Tusinde
Kroners Værdi — her imellem sine Venner tager han
med Taarer i Øjnene en gammel, simpel Violin frem
fra min Skuffe, Saa spiller vi vore Stykker, og jeg
synger min Vise:
»Jeg vandrer om fra By til By,
ak, Hvilen er saa sød;
men jeg maa fremad uden Rast —
jeg synger for mit Brød.«
Ja — det var den Gang! Nu er det anderledes.
Den lille Remi har fundet sig et Hjem — nu er han
ikke længere venneløs og frændeløs!
»O«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
