Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte II - Werlauff, E. C. Bidrag till P. H. Lings Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
ham, han maatte give Underviisning i levende Sprog, og har
vel dengang stundom lidt Nöd. Hans Boliger bleve meer og
meer tarvelige, og i det sidste Aar för han forlod Rjöben-
havn boede han paa et Qvistkammer i store Hongensgade:
Overhoved viiste han her, i sine indskrenkede Kaar, den
samme ringe Sands for god Oeconomie, som senere i en mere
opulent Stilling i hans Fedreland. Dengang savnedes vel i
Kjöbenbavn den Overflod af pengeödende Forlystelser, som nu
finder Sted; Ling besögte, som nys bemcöerket, Skuepladsen
kun sjelden, og tög, saavidt erindres, aldrig Deel i Rortspil.
Men, naar han havde nogenlunde Raad dertil, nöd han rsnde-
ligt Cereris og Baechi Gaver; tog en Tidlang Underviisning i
Klaveerspil og i Fegning; dertil kom endelig hans Forbold af
en öm Natur, som vel undertiden faldt ham temmelig bekoste-
lige. Da han i Aaret 1804 forlod Kjöbenbayn, erholdt han,
deels til Betaling af sin Gjeld, dels til Underholdning i hans
Fedreland indtil en Udsigt der aabnede sig for ham, en
Pengesum til Laans, som han efter sin Ansettelse i Lund
efterbaanden redeligen tilbagebetalte.
I den Charakteristik af Lings Personlighed, som hans
svenske Biographber fornemmeligen have abstraheret fra hans
Opbold i Stockholm i de sidste 20 Aar af bans Liv, gjen-
kjender neryerende Forfatter i det Viesentlige sin Ungdomsven.
Hans Helbred var her i lengere Tidsrum meget svagt;
kan led iser af Gigt i Lemmerne og af Hoste, som dog neppe
kom fra Brystet, da hans Stemme altid var sterk og ri
Da jeg selv paa den Tid i flere Aar leed af en bictanbells
Brystsvaghed, og vi begge formodede kun at have faae Aar
tilbage, bidrog vor felleds Stemning i denne Henseende ogsaa
til at fremkalde en vis Sympathie mellem vore ellers saa for-
skjellige Naturer. Hans Heftighed og bevegelige Fölelse kom
letteligen til Udbrud. Naar Talen faldt paa en eller anden
Gjenstand, som fortrinligen interesserede ham, stammede han
og Orden kunde ikke fölge Tankerne. Han holdt meget af at
recitere sine Digte, hvilket skete med megen Livlighed, skjöndt
ikke paa nogen tiltrekkende Maade, han reciterede dem helst
staaende eller gaaende omkring, saa vidt bans Verelses ind-
skrenkede Rum tillod det, og med stark Gesticulation. Har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
