Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bçge til den egentlige Nordiskbed. 1 denne Tid ere
rimelig-viis de fleste Stedsnavne opkomne, og de ere (see Werlauff
om det danske Sprog i Slesvig S. 24 fgg.) ligesaa nordiske i
Sønderjylland, som i nogen anden Deel af Riget, fremdeles
et Vidnesbyrd om Jevnhedeo af de nordiske Elementers
Udbredelse, og deres egale Virkekraft og Virkcmaade. Kon det
fnsiske Kystland betragtes som et Land for sig, og de
Dan-ake uvedkommende. Fra denne Tid skrive sig de fleste
Min-desmerker med gotiske Raner; de sydgermaniske Nabofolk
begynde at regne Beboerne af de nordiske Lande som et eget
Folk for sig, hvilket de tilsammen kalde Marcomanni eller
Nordmanni. Endelig fremstaar Sigurd Ring fra
Nord-Germanismens ældre Hjem, Garderige, i Spidsen for ublandede
nordiske Skarer, fælder den sidste Leidrekonge, Harald Hildeland,
der nu betragter sig, og betragtes af sine Undergivne, som
Halv-Dane-Nationalitetens Repræsentant. Sigurd Ring aabner
den sidste, reen nordiske Periode, og opretter Danavældet;
Navnet Danmark bliver almindeligt, og nye Sværme af
Nordgermaner sætte sig i Masse fast i Landet; Blandingssproget
ophorer, idetmiudste blandt de Herskende, ublandet nordisk
Sprog indfore8, fra Skovene ved Eideren og Slien, hvor
Steds-navne og Runestene vidne derom, til Landets ostligste
Grænd-ser. Sværme af nordiske Vikinger brede sig ved Danavældets
Oprettelse ud over det övrige Europa, og kaldes derfor i
Almindelighed Daner, deres Sprog den danske Tunge. Det
eneste, som vidner om forskjellige Sprogforhold fra hvad der
finder Sled i de andre nordiske Lande, hvis Befolkning aldrig
var andet end nordisk, er den större Lethed, hvormed
Sproget afkaster de streugere grammatiske Former, det nordiske
Princip er dog allerede saa rodfæstet, at det vedligeholder
aig, trods Afslibningen, i alle Enkeltheder og i alle folgende
Aarhundreder. Det eensartede Substrat for Befolkningen i den
sidste Periode, som i Skjoldunge-Perioden var tilvejebragt,
gjör det og her muligt, at Folkets Regeneration bliver
eens-artet og heelstöbt. Det fölger heraf ligefrem, at naar
Tydsk-lands Doctrinære paa Grund af en fbregiven Tydskhed i
ældre Tider hos et dansk Land fremkomme med Fordringer paa
dette, og tale om Gjenforening, maa de conseqvent udstrække
Fordringerne til det Hele, hvis de ej ville stille det
Vilkaar-lige i deres Paastand aldeles blot, thi ingen Deel sf Danmark
er oprindelig mindre dansk, eller mere tydsk, end en anden.
Vove de det ej, da have de med det samme underkjendt den
enkelte Fordring, og vedblive de desuagtet med denne, da
udtale de dog i Virkeligheden det samme Princip, hvilket de,
nasr de ej i Tide fik Modbör, kunde falde paa at udstrække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
