Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud i Middelaldere« stod der ingen bestemt fmlUstydsk Jtfatio*
Dålvtet ligeo verfor den iiordtéke, men baade Nord* og Syd*
Germaner havde en eneste fælles germanisk Nationalité#. Heller
ikke stod tydsk Sprog i Bevidstheden ligeoverfor nordisk, men
Nordisk regnedes kun som en anden Mundart ved Siden af
Saxisk, Frankisk, o. s. v. Der gaves i Bevidstheden en Tid*
lang eller ikke noget fælles Tydskland, men Saxer, Franker,
Svaber o. s. v. betragtede hinanden som forskjellige Folk;
kun tilfældigviis forenede under en Overlehnslicrrc eller Keiser.
Efterhaanden udviklede sig Forestillingen om et tydsk Rige,
roen ikke 6om nogen national; kun som en dynastisk Eenbed.
Eenheden bestod i fælles Keiser, fælles Lebosret, fælles eller
eensartet Gejstlighed og i en over de fleste Dele af fliget
ligelig Indtvingen af romerske Rets-Institutioner, altsaa i en
over de fleste Dele af Riget ligelig Fortrængen og
Undertrykken af den urgermaniske Nationalitet. Denne vedligeholdt sig
kun tildecis hos Landalmuen; i Schweitz’s Bjergegne og i Hoir
lands og Fnslands Marskegne, og i samme Grad; soro den var
stærk og sig selv bevidst, i samme Grad roaatte den söge at
befrie sig fra det unationale Element, altsaa enten, ligesom
Schweitz og Holland, losrive sig fra Riget, eller, soro
Bønderne paa Reformations-Tiden, reise sig rood Herrerne. Dette
mislykkedes, og Herrerne bleve raadende. Det böjlydske
Skriftsprogs Indforelse stod dermed nöje i Forbindelse; det
kunde igrunden blot interessere de höjere Klasser, der ej foUf
sig bundne til Hjemstavnen. Det laa i Sagens Natur, at
ag-saa den daunede Trediestand i Tidens Lob, eftersom den
e-manciperedes, maatte slutte sig til Herrernes, eller den
saa-kaldte fælleslydske Interesse, der endelig fik sit sidste Præg
ved den nyere saakaldte tydske Philosophie Men om bm Fæir
Jcstydskhed end repræsenteredes af et större Antal Individer,
vedblev og vedbliver den dog i sin Rod at være ligefuldt
tional og ugermanisk. Det er saaledes klart, at Massen af
den tydske Nation, den egentlige Kjerne af Folket, ipen
desværre den, der ej skriver eller synderligt lader höre fra sig,
ej alene roaa være ligegyldig ved, men instinetmessig endog
misbillige den tydske Ecnhets-Idee, der blot kan blive de
dannede, mere cosmopolitiske end nationale Klasser til Nytte.
Men det bliver da og klart, at naar denne mere utydske end
tydske Eenhedsstræben vil gjöre sig gjeldende lige over for
en Nationalitet, der bar bevaret sin Germanisme, og holdt sig
fri for de ugermaniske Elementer — og delte er Tilfældet
med den danske, som med den svenske og norske
Nationalitet — saa roaa endog hos Kjernen af det tydske Folk selv,
naar den uforstyrret kan folge sit Instinct, Sympathierne ovil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
