Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Blik, et Haandtryk, en Dans, hvor Kavalleren
forstod at føre hende, som var hun vokset fast
til ham, og trods den noget for fyldige Figur
var der ikke en ung Pige i hele Byen, der
dansede saa godt som hun, let, blødt, graciøst,
der var ogsaa et formeligt Stormløb om hendes
Balkort. Men der var aldrig nogen, der kunde
se, om hun endogsaa blot lagde Mærke til
disse smaa Ømhedsbeviser, som altid syntes at
lade hende være aldeles uberørt, og paa hvilke
hun lige saa lidt svarede med noget Tegn til
Vrede som til Forstaaelse.
Men i sin eget Indre lagde hun disse Tegn
paa hemmelige Triumfer til alle de andre, mere
synlige. De sagde hende, at om hun ikke var
smuk — og det fremhævede hun altid for sine
Veninder — saa havde hun i det mindste
noget hos sig, som fortryllede Mændene, og
det har langt mere at sige, Hun vidste ogsaa
meget godt, hvad det var, som udøvede denne
magnetiske Virkning paa det andet Køn. Hen-
des Toiletter rettede sig altid efter visse Ejen-
dommeligheder i hendes Udseende. Maaden
at klæde sig paa var for hende en skøn Kunst,
og hun vidste altid at læmpe Moden efter sin
egen Individualitet,
Og der fordredes ikke saa ganske lille en
Omtanke og Opfindelsesevne til stadig at være
ny, stadig tillokkende.
Dagen efter et Bal var næsten mere for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
