Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
de korte, sorte Øjenhaar. Det var et Par ro-
lige, opmærksomme Øjne, der saa’ ud til at
kunne se en lige ind i Sjælen uden at behøve
at gøre sig nogen Ulejlighed derfor. Ved
Øjenkrogene var der nogle smaa Rynker, som
gjorde, at de let kunde komme til at se
skælmske ud.
Da Fru Bjørk var kommen ind, og man
havde talt om alt muligt, saa kom Værten
pludselig i Tanker om, at han skulde skrive et
vigtigt Brev, hvorfor han bad undskylde, at
han gik ind paa sit Værelse. Straks efter
kaldtes Værtinden ud af Husholdningsbekym-
ringer, og de unge var nu alene.
Der opstod et Øjeblik en forlegen Tavshed.
«Naa?» sagde han.
«Ja, hvad skal jeg sige?»
Marianne sad henne ved det store Vindue
i Salens længst bortliggende Hjørne. Børje
gik nu hen til henne, saa de kom til at sidde
lige over for hinanden og i fuld Belysning.
«Saa længe det skal vare ved paa denne
Maade, saa bliver vi aldrig bekendte med hin-
anden,» sagde han, »thi gaar vi alene sammen,
saa begynder Folk at snakke, og skal vi altid
være i Selskab med andre, san kommer vi
aldrig hinanden nærmere. Det bliver saa lige-
som nu, at se hinanden og at tale om alt mu-
ligt, som ikke- interesserer, og som ens egne
Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
