Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Marianne kunde ikke føle sig stolt over ham,
men hun behøvede heller ikke at skamme sig.
Børje var i Besiddelse af en ejendomme-
lig Skyhed, han var” saa fint følende, at han
aldrig kærtegnede sin Brud, naar andre saa’
det, og det morede Marianne at være dristig
imod ham, netop fordi han selv var saa til-
bageholdende. Hun strøg sin Kind imod hans
Skulder, hun tog ham om Halsen, hun purrede
op i hans Haar, ja, hun følte sig endogsaa
fristet til at kysse ham, lige midt for Næsen
af nogle sippede gamle Frøkener, blot for at
faa at se, hvad Mine han vilde sætte op, men
hun turde dog ikke; hun havde en Fornem-
melse af, at han ikke vilde synes om det.
Inden de gik hjem igen, vilde han have,
at de skulde gaa hen til en Juveler for at ud-
vælge det Armbaand, han ønskede at give
hende. Da de kom hjem, fremviste Marianne
med virkelig Henrykkelse en hel Besætning af
oldnordiske Smykker, som han havde givet
hende. Det bragte hans Aktier i Stigning.
Først efter Middag kunde Børje og Mari-
anne faa Lov til at sidde og passiare sammen
en Stund, indtil det var paa Tiden at klæde
sig paa til Ballet.
Der var en Mils Vej ud til Herregaarden,
og man skulde køre derhen i lukket Vogn.
Marianne lod vente paa sig, Forældrene sad
allerede i Vognen, og Børje stod ved Vogn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
