Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
pa2 ham, og da hun forstod ham, kom hun
frem med sin anden Haand og lagde den i
hans. Han sad og støttede Haanden let mod
hendes Knæ, medens han ganske stille be-
tragtede hendes Ansigt. I selve den Bevæ-
gelse, med hvilken han bøjede sig fremad, laa
en fint følende Naturs hele ubevidste Ynde.
Hun følte det som noget, hun ikke kunde gøre
sig Rede for, som noget ubeskrivelig tiltræk-
kende.
Han kunde ikke spørge hende, om hun
holdt af ham. Paa et saadant Spørgsmaal
kunde hun kun svare ja, og det var ikke det,
han vilde have. Han kunde have ønsket, at
hun vilde klappe hans Kind med sin fine Haand
og sige: «Stakkels Børje.» Det var, hvad han
trængte til.
Hun forsøgte at se hans Ansigt, men i
Mørket saa’s Trækkene kun utydelig, og hun
kunde ikke opfatte andet end hans Øjne, der
straalede hende i Møde. Hun følte sig greben
af noget, hun vidste ikke hvad, og idet hun
lod Viften falde ned, saa langt Viftesnoren
rakte, slog hun sin højre Arm om hans Hals.
Han følte den mod sin Nakke, han strøg sin
Kind imod den, og han vilde have givet meget
til at eje Ord for”de modstridende, underlige
Følelser, som rørte sig i hans Indre. Men det
dagligdags Sprog, han havde lært, passede
ikke for fine skiftende Stemninger, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
