Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
blusen havde haft Aladdins Lampe. Og hvor
var han nu? Hvor rig maatte han ikke være
paa Erfaringer og Indtryk! For et Øjeblik
lagde der sig ligesom et Anstrøg af Vemod
over Børjes jævne, glade Humør. Altid skulde
andre staa højere end han, altid skulde han
føle sig fattigere end de. Hvorfor? Og altid
skulde han have saa svært ved at glemmel
Det som en Gang var kommet ind i hans Sjæl,
det bed sig fast der. Som til Exempel med
Marianne. Hvor havde han ikke gjort sig
Umage for at glemme hende, før han skrev sit
første Brev! Men det havde ikke været ham
muligt. Hundrede Gange om Dagen saa’ han
hende for sig, saa’ hende med denne alt for
fyldige Figur, denne tilbagebøjede Nakke og
denne korte Hals. Og han ligesom tørstede
efter hende, Det blev værre og værre, han
kunde ikke udholde det, han maatte skrive.
Det var, som kunde han ikke leve, uden at
han fik hende at se igen. Men nu skulde hun
blive hans, hele sit Liv skulde han have hende
i sin Nærhed, se disse lade, skødesløse Be-
vægelser, høre denne fine, kærlige lille Stemme.
Han var i alt Fald lykkelig.
Han sad og saa’ paa Marianne. Der var
noget dæmpet over .hendes Glæde, det var,
sem om hun ikke brød sig om eller ikke gad
være saa livlig munter som de andre unge
Piger. Men Børje fandt, at det var meget
eee
us =
f
Ki
il
k
stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
