Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Marianne havde hængt et lille Svanedunskantet
Slag om sine Skuldre,
Bagved et pyramideformet Blomsterbord
stod der en lille Sofa. Hun kastede sig ned i
den, og Børje tog Plads ved hendes Side.
«Du blev sikkert vred for noget, dengang
vi kom,» sagde hun. Hendes Øjne blev lidt
røde i Kanterne, som om hun havde grædt,
og den nervøse Mund krummede sig som til
en lille barnlig Bebrejdelse.. Hun sad med
nedslagne Øjne, medens hun pillede ved Vif
tens Fjergarniture.
Der kom det igen i hendes Bevægelser, i
hele hendes Væsen, dette usigelige, som aldeles
kunde fordreje Hovedet paa ham.
«Jeg blev ikke vred,» sagde han sagte.
Det var, son: om alt hans Blod var strømmet
til Hjærtet, og han følte pludselig en berusende
Lykke,
»Jo, tilstaa det kun!» Hun saa’ op med
et skælmsk Blik i Øjet. Men saa blev hun
alvorlig, vendte sig om og lagde Haanden paa
hans Skulder.
«Jeg vil klæde mig smukt, for at du skal
synes om mig,» sagde hun, og Blikket blev
atter blankt som af Taarer.
Han kunde ikke svare, men han drog
hende til sig i samme Øjeblik, som hun slyn-
gede Armene om hans Hals. Det lille Over-
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
