Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Men over sine Heste var han stolt, og det
med Rette. Ingen syntes dog at lægge Mærke
til dem, og det gjorde Børje ondt. De var
vel nok et Ord værd! Men Marianne havde
vel ikke Sans for saadant noget. Men tungt
var det, syntes han: — Hans prægtige Fukser!
Børje kørte naturligvis selv. Og saa begav
man sig af Sted.
Regnen piskede paa Paraplyerne, og paa
hele Turen havde Marianne og hendes Moder
ikke megen Tid til at tænke paa andet end
paa at undgaa Vandstænkene. De saa” dog,
at Egnen var nøgen og flad.
«Her begynder mine Marker,» sagde Børje
og pegede med Pisken. Damerne saa’ sig
ganske vist omkring, men alting saa ud her,
som det andet de havde set.
«Og der ligger Tomtø,» han pegede atter,
Vejen gjorde et Sving, og man saa’ et hvidt
Vaaningshus skimte frem mellem en Klynge
Træer. Der laa en kærlig Klang i Børjes
Stemme, da han udtalte Navnet.
«Det ser hyggeligt ud,» sagde Marianne i
en Tone, som følte hun sig lettet.
«Det gør det virkelig,» indrømmede Mo-
deren.
«Og kan du se den lange Fløj eller Ud-
bygning? der oppe er der saadan nogle hygge-
lige Taarnværelser, og der har jeg tænkt, at
man senere hen kan bygge en Altan eller Ve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
