Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
«Du er en Fantast, Børje,» var det eneste,
hun sagde.
Og Marianne saa’ ham op i Ansigtet og
smilte med en Mine, som om hun havde kunnet
tilgive ham alt.
Børje følte sig saa underlig tom i sit
Indret Det var "somom" hele "hans Sjæl var
blevenlen eneste "stor! Eulhed: "Om han dog
bare havde kunnet sige Marianne, hvor svag
han i Virkeligheden var, hvor han lokkedes
og droges mod alt dette, som han vilde for-
sage! Om hun dog vidste, hvor haardt han
maatte stride imod det! Han havde næsten
ventet, at hun skulde være stærkere end han
og hjælpe ham at leve, som han vilde, ikke
som han stundum kunde fristes til.
«Har du ikke Lyst til at komme over og
se paa mine Værelser,» sagde han for at
komme bort fra det. Han havde jo sagt,
hvad han vilde, og agtede ikke at gentage det.
De fulgte ham over Forstuen og ind i
hans Arbejdsværelse, det var stort og lyst med
to Fag Vinduer, der vendte mod Gaarden.
«Ser du, jeg kan holde en vis Opsigt,
selv naar jeg er inde,» sagde han, «en Land-
mand bør altid bo saadan, at hans Vinduer
vender ud til Gaarden.»
Marianne og hendes Moder saa” sig om-
kring. Alting var ordentligt, men mere be-
regnet paa Nytte end Elegance. Dog savne-
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
