Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOI
af Jomfru Kristine, var de to unge endelig
alene.
Marianne havde søgt at gøre sig det saa
bekvemt som muligt i Dagligstuesofaen, og
Børje gik tankefuld frem og tilbage paa
Gulvet.
Der havde lidt efter lidt lagt sig en Sky
over hans glade Tillidsfuldhed; han var begyndt
at spekulere over sin Forlovelse. Ikke saa-
ledes, at hån et eneste Øjeblik tænkte paa at
bryde den, men han begyndte at føle Skrupler
over at have bundet Marianne. Han forekom
sig selv som en Aagerkarl, der ved Hjælp af
Penge havde faaet en Skyldner i sin Magt.
«Marianne, jeg længes efter Pianoet; jeg
kunde have Lyst til at høre dig synge her,»
sagde han pludselig og uden Indledning, «søg
ét ud, saasnart du kommer til Byen.»
«Tak, Børje.»
Marianne havde netop siddet og i Tan-
kerne møbleret sit Arbejdsværelse, lækkert og
elegant. Det havde sat hende i bedre Humør.
Skumringen laa tæt over Værelset, men
hver Gang Børje kom forbi et af Vinduerne
aftegnede hans massive, stærktbyggede Skik-
kelse sig mod dets lyse Baggrund. Det var
ingen ubehagelig Figur, og de noget skraa
Skuldre havde en smuk Form.
«Børje, hvad gaar du og tænker paa?»
sagde Marianne med sin spæde Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
