Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
«Fine? Ja, for du anser det for fint, blot
de kommer stikkende med Signetring paa
Fingeren og er gode Venner med Opvattere
og Cigarfrøkener, »
«Det er ikke alle, som af lutter Hoffærdig-
hed maa gaa alene ligesom de store Gæslinger|»
Karl saa’ ud: som en tirret Dogge.
«Det er unødvendigt at tale om det, som
bliver min egen Sag,» svarede Walter hov-
modig.
Det er vel ogsaa unødvendigt at tale
Or ha eu ES ES SEEK ar] kvart faret op
fra Sofaen. Der laa noget raat og brutalt i
det brede Ansigt med dets stærke Underkæbe
og de tykke, fortrædelige Læber.
Walter var bleven staaende. Han fæstede
et stift og gennemtrængende Blik paa Broderen
og tvang ham derved til Tavshed. Derefter
optog han rolig sin afbrudte Promenade, men
hans Ansigt var en lille Nuance blegere
end før.
«Uha, det er da et forfærdeligt Skænderi!»
klagede Fru Bjørk i en Tone, som om det var
noget ganske nyt.
«Det er bare saa forargeligt, at Walter
vil gøre sig til saadant et Lys fremfor alle
andre,» brummede Karl og lagde sig igen ned
paa Sofaen.
«Ja, lad det nu være godt. Du vil vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
