Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dige Trøstegrunde var enten: «Det danner
alligevel Sjælen», eller ogsaa «naar vi bliver
gifte, jævner det-sig nok altsammen.» Og saa
var han altid god og venlig, thi det kunde
aldrig falde ham ind at vise sig saaret af det,
der ikke blev sagt i nogen ond Mening, især
da man behandlede ham personlig med den
største Opmærksomhed. At den ligegyldigste
Samtale ofte kunde indeholde en Braad for
ham, det kunde ingen gøre for; man vidste
det ikke engang.
Meget af det, som var disse Mennesker
velbekendt, havde han aldrig hørt tale om, og
det var paa de mest forskelligartede Omraader:
det kunde gælde Operaer og fremmede Kunst-
nere, Malerkunstens gamle Mestere eller fine
Vinsorter, kendte Forfattere og Retter med
kunstige Navne. Der fandtes udenlandske Ord,
hvis Betydning han kendte, men som han om-
hyggelig maatte gaa udenom, fordi han var
bange for at udtale dem med fejlagtig Accent.
Og han vilde ikke for alt i Verden udsætte
sig for deres hemmelige Morskab. Mer end
én Gang mærkede han alligevel, at man søgte
at afpasse Samtalen efter hans Standpunkt, at
den høflige Svigerfader bragte saadanne Æm-
ner paa Bane som Aviser og Rigsdagsspørgs-
maal, Kørnpriser og Landhusholdning.
Mariannes Brødre havde den Vane at
bruge Ordet «Kødhoveder» om alle dem, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
