Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
været hæslig hele sit Liv. Derfor søgte begge
at overbyde hinanden i glade Miner; hver især
vilde gøre den anden stærk.
«En saadan smuk lille Mo’er, jeg har i
Dag!» sagde Marianne med et forelsket Tone-
fald. Og hun havde god Grund til sit Udraab,
thi trods sine niogtredive Aar og sit strængt
virksomme Liv, havde Fru Bjørk bibeholdt en
Del af Ungdommens” Fortrin. Hendes Teint
var endnu frisk og glat, næsten friskere end
Mariannes, og ingen ung Pige kunde have
klarere Øjne end hun. Det mørke, glatkæm-
mede Haar viste ikke Spor af graat, og den
lille Kappe med den ægte Fjer og den lille
Buket klædte hende fortræffelig. Iun saa
ganske anderledes ud i Selskabsdragt, end
naar hun gik der hjemme. Hun blev ligesom
yngre, gladere, mere smidig, og såa saa” hun
ikke saa korpulent ud i sort og med Slæb.
Det var en usigelig Nydelse for Marianne
at se dem, hun holdt af, tage sig godt ud,
og idet var” medet "Udtryk af Velbehag,
hendes Blik omfattede det bløde Atlask, der
sluttede sig tæt til Moderens fyldige Figur,
men da det atter, mildt og kærtegnende
standsede paa dette velbekendte Ansigt, der
Saa godt forstod at skjule sin Smerte for kun
at-lade Glæden straale, da var Bevægelsen
nær ved at tage Overhaand. Mindet om alle
Barndoms- og Ungdomsaarene steg op i hkeh-
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
