Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IAT
«Se saa, Marianne,» sagde han lettet, «nu
er vi snart hjemme. Han slog Armen om
hendes Skuldre og førte hende ind i Vente-
salen. Endnu inden Toget atter sattes i Gang
havde han baaret hendes Koffert ud, og de
sad paa Vognen, Børje tryg og tilfreds, mere
fornøjet jo nærmere de kom hans Hjem, Mari-
anne med en iskold Fornemmelse af at være
alene. Det var saadan en uhyggelig Aften,
Blæsten trængte gennem Marv og Ben.
«Fryser du Marianne?
Nej.»
Han svøbte Kaaben tættere om hende.
Børje og Marianne sad paa Forsædet,
Børje kørte selv, og Karlen sad ørkesløs paa
Bagsædet. Marianne var bange for at køre,
og hun kunde ikke begribe, hvordan Børje
kunde se Vejen. Nu og da fløj en Gnist frem
under Hestehovene.
»Hvordan kan du se Vejen?»
Han lo.
setter "for slet |ikker mørkt FEE dn
bange?»
Nej.»
Men hun syntes, at han kørte saa forfær-
delig hurtig, og saa prustede den ene Hest
og slog med Hovedet hele Tiden, medens
den løb.
«Det betyder, at vi er velkomne,» sagde
Børje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
