Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ker, som man ikke kan tale om paa den Maade,
men du, Marianne, som aldrig mangler Ord
for, hvad du vil sige, du maa tage dig af
mig.»
Han saa’ paa hende med et selvironisk,
godmøodigt Smil.
Marianne vidste ikke, hvad hun skulde
svare, Hun lagde sin Arm om hans Nakke og
borede sit Ansigt ind mod hans Bryst som en
tam Kattekilling, der søger efter Varme.
Børje vilde have ønsket, at hun havde sét
ham i Øjnene og sagt noget, af hvad hun selv
tænkte. Det spekulerede han altid over. Det
forekom ham bestandig, som maatte hun have
en egen Verden i sit Indre, én, som var rigere
end hans, og han ønskede, at han ikke var
udelukket der fra. Han syntes i dette Øjeblik,
at han ejede alt, hvad han kunde ønske sig. i
Verder, undtagen netop dette Menneskebarn,
som saa hengivent trykkede sig ind til ham.
Han følte instinktmæssig, at nu burde hun
hjælpe ham. Men hun tav og kærtegnede blot
hans Nakke med sine bløde Hænder. Og han
var ikke den Natur, der mer end et Øjeblik
gav Plads for en slig Stemning.
«Nej, lad os nu gaa og se os omkring i
Værelserne,» sagde han muntert og lagde Mari-
annes Haand paa sin Arm. «Det er jo næsten,
som om vi føler os lidt fremmede, ikke sandt?
— om vi skal være oprigtige.»
TOR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
