Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Frokostbordet saa’ saa indbydende ud, og Kaffe-
kanden stod paa Gløder, duftende og varm.
Det var jo højt op ad Formiddagen, det nær-
mede sig Middag. Hvor kunde hun dog sove
endnu !
Børje kunde ikke længer holde sin Utaal-
modighed i Tømme. Paa Taaspidserne listede
han sig hen til Sovekammerdøren og lukkede
den op paa Klem, som han havde gjort flere
Gange i Forvejen, men endnu sov Marianne.
Det kunde ikke, hjælpe, han maatte meddele
hende sit Forslag! Og han listede sig hen
til hendes Seng og ’satte sig påa… Kanten,
uden at hun mærkede det. Han formelig lyste
og straalede af Glæde. Det kunde dog ikke
gaa an at sove hele den herlige Dag bort.
Han greb Mariannes lille Haand, som hvi-
lede paa Tæppet og saa’ endnu blødere og
smukkere ud end ellers. Han løftede den op
og bed hende ganske sagte i Pegefingeren, saa
hun vaagnede. Det første, hun saa’, var hans
lattermilde Øjne.
«Uh, er det dig, dit skæggede Uhyre, du
havde nær skræmmet Livet af mig,» lo hun
glad og oprømt som et Barn.
«Du er da den skrækkeligste Syvsover,
jeg i mit Liv har kendt,» skændte han, «har
jeg ikke her gaaet som paa Naale i tre Timer
og længtes efter, at du skulde komme op.»
Hun sagde ingen Ting, laa blot og saa’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
