Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
man ikke kan blive kvit, og for hvilket éns
Væmmelse vokser til en vanvittig Frygt.
Hun græd af Harme eller Angst, thi man
havde forlangt noget urimeligt, overmenne-
skeligt.
Børje fandt hende i det lille Arbejdsværelse,
krøben op i Hjørnet af Sofaen og kæmpende
med sin Hulken.
Han blev heftig forskrækket og gik hen
til hende.
«Kæreste -— hvad er det?»
«Aa, Børje,» hun satte sig op paa Sofaen
og gyste af Uvilje — «aa, saadanne Hænder!»
Hun saa’ ned paa sine egne, som om de havde
baaret Spor af det, der havde vakt hendes
Afsky.
«Hænder?» gentog han forundret og mis-
billigende, «generede det dig, at de gav dig
Haanden?»
«Kære Børje, bliv ikke vred. Jeg kan
ikke gøre for det,» sagde hun bønfaldende og
strakte sin Haand frem som for at formilde
ham.
Han tog den ikke og svarede ikke. Han
følte Uvilje.. Denne Følsomhed indgød ham
Foragt.
Ved enhver Lejlighed, hvor han udbetalte
en større Lønningssum, takkede man ham med
Haandslag. Og han vidste, hvilken dødelig
Fornærmelse det vilde være at trække sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
