Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Haaret. Hænderne var brune, og kan var
brun lige ned paa Halsen.
Naar han kom hjem, var han træt, gik
tidlig til Sengs og sov som en Sten til Klokken
fre om Morgenen, saa fløj han i Klæderne i
en Fart, som om Ilden var løs. Snart væk
kede han Marianne ved at’ plaske i ’Vandfadet,
snart ved at dunke en af sine Støvler i Gulvet.
Og Marianne syntes, det var et forfærdeligt
Liv. Hun var grædefærdig, naar hun ikke
kunde faa Lov til at sove i Fred om Mor-
genen.
Saa gjorde Børje noget, som han længe
havde haft Lyst til: han flyttede ind i sit
gamle Sovekammer.
Der følte han sig mere ugenert; der kunde
han trække sit Arbejdstøj og sine lange Støvler
paa straks om Morgenen, der kunde han klæde
sig om, inden han gik ind til Marianne, og
der behøvede han aldrig at tænke paa at gaa
stille: han var sin egen Herre,
Marianne paa sin Side fik mere Frihed til
at ligge og læse om Aftenen, uden at Skæret
fra Lyset behøvede at genere Børje.
Da det virksomme Liv saaledes lagde
mere Beslag paa Børje, og Marianne blev mere
overladt til sig selv, begyndte hun at søge
Mærkedage op, som skulde helligholdes. Saa
var der det ene og saa det andet. Hun drev
en formelig Afgudsdyrkelse med deres første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
