Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
var, at han ikke gærne saa’ paa Karl. Men
fralden Dag "af; fik! Fmans ikke andet send
Bagerens Tvebakker til Kaffen, saa lang
Sommeren var. Formodentlig var Karl ikke
den eneste, der beklagede Forandringen, thi
Jomfruen var en Mester, naar det galdt Bag-
værk.
Dette Udbrud af daarligt Humør var det
første, som Marianne havde set hos sin Mand,
og med sin sædvanlige Trang til at formilde
blev hun endnu mere indsmigrende imod ham.
Men han lod til at være saa rolig og prosaisk,
at hun begyndte at føle Tvivl om, hvorvidt
hans Kærlighed var af den rette Slags. Han
kunde trave omkring hele Dagen med en nylig
afskaaren IIasselkæp i Haanden, Fogg i Hælene
og som oftest med Haqvin halv løbende ved
Siden i ivrig Passiar. Ved saadanne Lejlig-
heder saa’ det slet ikke ud, som om han
huskede paa, at han havde en sød lille Hustru,
der sad hjemme i et elegant Arbejdsværelse
og ventede paa ham.
Selv om der ikke havde været Grund til
at formilde Børje, saa var Mariannes Natur
ingenlunde saadan beskaffen, at hun uden
videre kunde afstaa fra de smaa Kærligheds-
intriger, som hun havde sat i Scene med sin
Herre og Mand. Hendes vedhængende Ømhed
var paa ingen Maade mindre end før, endskønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
