Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Marianne opfattede ikke andet end Ked-
sommeligheden, og dog var det et Par saa
udprægede Typer, disse to.
Børje med sit kraftige Hoved paa de
skraanende Skuldre, sine vulgære Træk med
deres Udtryk af møjsommeligt Tankearbejde
og saa to læderbrune Hænder dybt begravede
i et tykt, forviltret Haar, som lod én faa den
Tanke, at det selv havde kastet Hatten af og
ned paa Jorden.
Et prægtigt Modstykke til denne tunge,
arbejdsdygtige Styrke var den unge med-
spillende, med sit blege Ansigt, sit skarpe,
opmærksomme Blik, sine tæt sammenpressede
Læber, der havde et Udtryk som en erfaren
Mands, og saa det karakteristiske Hoved be-
dækket af en sort, glinsende, kortklippet Haar-
masse. De smalle magre Hænder, som han
støttede Hagen imod, var saa fine og hvide
som en Kvindes, men saa ud til at kunne tage
et jærnhaardt Tag.
Dog var det ikke altid den stille Gran-
plantage, som blev valgt til Kampplads.
Udkanten af Skoven, der, hvor Engene
begyndte, var Børjes Yndlingsplads. Derfra
havde han Udsigt til Gaarden og til Vejen,
som førte der op, og der skinnede Solen. Saa
trak Walter Straahatten ned over Øjnene, thi
han syntes ikke om at blive solbrændt, men
Børje skød sin Hat bag i Nakken, fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
