Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Hun havde troet, han vilde komme og bede
om Forladelse, men det saa’ ikke ud dertil.
Næste Søndag rejste han ind til Byen,
Marianne kunde forstaa, at han havde haft en
Forretningsopgørelse med hendes Fader, og
hun brændte af Utaalmodighed efter at faa at
vide, hvordan Udfaldet var blevet, men Børje
sagde intet derom; han bragte Hilsener fra
Hjemmet og var venlig som sædvanlig, men
at der var noget i Ulave, syntes han ingen
Anelse at have om. Og Marianne havde dog
smægtet efter en lille Scene. Hun havde slet
ikke kærtegnet ham som sædvanlig de sidste
Dage. Og det forekom hende som en hel
Umulighed, at Børje ikke skulde savne de Øm-
hedsbeviser, som var blevne hendes daglige
Brød.
Hun havde sagt til sig selv, at naar han
kom hjem fra Byen, da vilde det komme. Men
det kom ikke. Han havde ikke nogen høj-
modig Handling at fortælle hende om, og han
sagde ikke: «Marianne, jeg kan ikke leve uden
din Kærlighed.»
Han satte sig rolig til Bords og spiste
med god Appetit. Marianne sad og stak til
Maden og spiste næsten ingen Ting. Hun var
naturligvis den forurettede Ægtefælle, og hun
viste det paa den mest taktfulde Maade ved
at være tilbageholden, saaret i sit inderste, yn-
dig med sine sørgmodige Smil — men alt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
