Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
i Minutter og som flygtede ... flygtede! Den
skyldte hende endnu meget mere, denne Ung-
dom — hele Rigdomme endnu. Hun vilde
gribe dem, søge dem, finde dem! Hvor —
hvor? Og hun flammede op i næsten feber-
agtig Iver for i næste Øjeblik at synke ned til
sin forrige Ligegyldighed, med dens tunge,
søvndyssende Rø.
Alt var nu gammelt for hende, og at leve
det samme om igen, vilde ikke gøre hende
rigere, end hun var.
Tiden løb hende gennem Fingrene som
soltørret Sand: langsomt, uafladelig, i dvælende
Ensformighed. Tidligere havde hun med Stoølt-
hed følt sig skabt til evig Ungdom, og med
skadefro Munterhed havde hun sét paa alle
dem,» som bedrøvede overskred det tyvende
Aar og gik ind i den Alder, som alle Kvinder
er bange for. Nu droges hun selv nærmere
til den fatale Grænselinje. Tre Aar — hvad
var det? De vilde glide bort med samme for-
færdelige langsomme Ensformighed. Og hvad
skulde hun saa have i Behold af denne dyre-
bare, uerstattelige Tid? — Intet! Intet!
For at fylde Tomheden og overdøve sin
Angst havde Marianne en eneste Udvej: Ro-
manerne. I Fantasien levede hun det Liv, som
Virkeligheden ikke undte hende, og denne
unge Kvinde, som var saa fordringsløs og
blødhjærtet, og som levede saa langt borte fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
