Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
«Hun græd og kogte Kaffe. Og saa fik
jeg Æg og Skinke til Middag. . Det smældede
og gjorde Væsen paa Panden, ganske som i
gamle Dage, det var mig en sand Nydelse at
mærke den Lugt igen, men spise noget videre
af Skinken, det formaaede jeg ikke: Smagen
forandrer sig. Men ellers var det som i gamle
Dage, man savnede blot dig, der var saa tomt.
Hvert Øjeblik forekom det mig, som hørte jeg
dig stampe ude i Forstuen.»
«Herre Gud, ja. Jeg syntes ogsaa, det er
saa morsomt at komme hjem, thi Mo’er bor
jo endnu paa det gamle Sted. »
«Ja, men hjemme i min Mo’ers lille Hytte
var alt forandret. Ny Mennesker .... og i
Mo’ers Have, som hun holdt saa pæn og or-
dentlig, stod der nu fuldt af Nælder og Burrer.
— Du kan nok le, men det skar mig i Hjærtet
at se de Burrer, Jeg syntes næsten, det gjorde
mig mere ondt, end at Mo’er var død.»
Børje hostede og hostede om igen, som
om der sad noget fast i Halsen. Der vilde
vel sagtens ogsaa engang vokse Burrer og
Nælder i hans Mo’ers Have, og det vilde...
«Jeg vilde haft din Moder til at rejse med
her hen,» fortsatte Paul, «men det kunde jeg
ikke formaa hende til.»
Børje blev saa blusende rød, som om man
havde grebet ham i en eller anden Ugerning,
men han svarede ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
