Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marianne havde taget den Dragt paa, som
hun havde været iført til Major Folmers Bal.
Hun havde ikke brugt den siden, og den var
aldeles som ny. Det var ogsaa i Bevidstheden
om, hvor godt den klædte hende, at hun havde
taget den paa; der vilde maaske ikke hele
Vinteren frembyde sig nogen Anledning, hvor
hun kunde faa Lejlighed til at vise den. Men
hvordan det nu end var, saa smagte det hele
for meget af Maskeradeoptog og for lidt af
virkelig Glæde; Marianne følte sig ikke vel til
Pas med sine nøgne Arme og sin bare Hals.
Og saa var der noget i Pauls Blik, naar det
hastig undersøgende strejfede hende fra Hoved
til Fod, som berørte hende ubehagelig, næsten
som en iskold Haand. Hun følte, at dette
kølige Kenderblik ikke vilde lukke Øjnene for
en eneste af hendes Ufuldkommenheder. Der
var ikke Spor af Varme eller Overbærenhed i
det, og hun kom pludselig i Tanker om, at
hendes Skuldre var for høje, hendes Holdning
for skødesløs, hendes Tænder smaa og mørke,
hendes Teint for mat og hendes Øjne røde i
Kanterne. Alt dette vilde han se og tænke
paa nu, fordi hun havde udstillet sig som
Skønhed. Og hun kunde ikke gøre en Be-
vægelse, uden den var tvungen; det var, som
saa’ hun sig selv, men gennem en andens
kolde, kritiske Øjne. Endskønt hun udførte
sin Rolle saa godt, hun kunde, vidste hun dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
