Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
hen over den med sine smalle Fingre ligesom
for at lade Følelsen indsuge Fjergarniturens
Blødhed.
«Hvilke underlige Stemninger saadan en
Smaating kan- vække, » sagde han ømt og sagte;
hans Stemme havde et lydigt Instruments hele
bedaarende Sjælfuldhed. — «Har I lagt Mærke
til, hvilken drømmeagtig Berusning man føler,
naar en Erindring stryger én forbi? — ikke
saaledes, at man tænker paa noget bestemt
eller sér en vis Scene, men saaledes, at det
hele drager én forbi. Kierkegaard siger: «At
erindre er ingenlunde identisk med at
huske.» Hvis jeg maa bruge hans Udtryks-
maade, saa vil jeg sige, at jeg har en daarlig
Hukommelse, men at jeg har en sjælden Evne
til ved Tilfældigheder at blive erindret om
det, som jeg for længe siden har glemt.
Men sig mig, ligger der ikke en forunderlig
Ynde netop deri De er i Almindelighed
en Ubetydelighed, som bringer én paa det —
et rent intet — men som ved sin Stemning
sætter én tilbage i en forbigangen Følelsesver-
den. Blot for et Øjeblik, men forherliget —
— frigjort for alt grovt og tyngende. Det er
kun en Duft: en Skygge af det, som har
været; — jeg kunde næsten kalde det det
forbigangnes Sjæl, dets inderste Mening .
Har I mærket det?»
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
