Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
brejdelse, thi hun vidste, at han gjorde hende
ansvarlig derfor.
Naar Marianne vilde behage nogen, besad
hun en aldeles besnærende Evne til at gætte
deres Smag og Vaner, og da nu hendes ivrige
Begærlighed efter at skaffe sig Oprejsning af
Paul var Drivfjedren, saa varede det ikke længe,
før hun havde udspejdet alle hans smaa Svag-
heder.
Hun blev omtænksom - og paapasselig,
hendes Blik skærpedes for alt, hvad der kunde
forøge det daglige Velvære, og intet af hvad
hun gjorde for at fremme dette, forblev ube-
mærket, thi skønt Paul aldrig ytrede et Ord
derom, havde hun dog en Følelse, som om
han takkede hende for hver lille Opmærk-
somhed. i
I lange Tider kunde hun se ham sidde
fordybet. i en Bladplantes Nuancer eller i en
Buket Efteraarsblomsters dybe Farver, som
om han opsugede dem gennem sine blanke,
halvtillukkede Øjne.
Hans Næsebor kunde udvide sig ved Synet
af et fint dækket Middagsbord, og det var
ham ikke ligegyldigt af hvilken Kop han nød
sin Kaffe, eller af hvilket Glas han tog sig en
Drik Vand. En uforsigtig Raslen med Taller-
kerne ved Maaltidet var nok til at gøre ham
saa nervøs, at han vred sig, og en smuk Be-
lysning over Mariannes lille Værelse kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
