Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
tilbage til. Tænk Dem hans Længsel, hans
Utilfredsstillelse.. Hvilken skærende Mislyd
maatte det ikke blande ind i hver eneste af
hans Stemninger! Og alt det med en Kon-
stitution som hans, ødelagt ved Læsning og
tarvelig Kost. Hvad kunde jeg faa i Arv?
Han døde, da han var treogtyve Aar gammel.
Der var en ung Datter i Huset, jeg véd det,
jeg har sét hende som ældre og gift, og hun
var smuk endnu. Det vilde forundre mig, om
han ikke var forelsket i hende; alt kunde jo
vække ham dertil . . . Hvem véd! Aandelig
er jeg maaske hendes Søn — cela peut’se
passer — legemlig blev Kammerpigen min
Mo’er.»
Hun kunde ikke se hans Ansigt, dertil
var det for mørkt, men hun mærkede paa
Stemmen, at han smilede,
«Og naar De nu tænker tilbage paa alt
dette, saa véd De, hvor jeg har faaet den fra,
denne attraafyldte Kærlighed til Forfinels2,
denne vanvittige Tørst efter Skønhed, som al-
drig kan stilles. Atavisme — intet andet! ….
Viljekraft har jeg i Grunden aldrig haft, ikke
denne Viljekraft, som kan trænge gennem
Bjærge og tilintetgøre enhver Hindring. Men
mit Temparement var min Skæbne. Det su-
gede sig ind mod det, som hele mit Væsen
strakte sig efter, sugede sig ind deri med hver
Nerve, med hver eneste Pore — forskelligt og
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
