Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Personligheden over Mængden. Jeg saa’ op
til Kunstnere, Videnskabsmænd, Forfattere, jeg
tilbad dem som Guder, men ikke med stille
Resignation, nej, med den mest vanvittige
Længsel efter at løfte mig op til dem. Gen-
nem hvad? Det stod ikke klart for mig. Jeg
vidste kun, at jeg ikke vilde være en af
Mængden, som staar nedenfor og gaber. Jeg
manglede Koncentration. Jeg havde Anlæg til
alt, men mine Kræfter var spredte til alle
Kanter. Jeg havde ikke noget godt Hoved,
tro endelig ikke det, men jeg var altid den
første blandt mine Kammerater, thi jeg slugte
al den Boglærdom med glubende Begærlighed,
slugte hvad som helst man gav mig i Haanden,
blot jeg derved kom foran de andre, det var
den Trylledrik, som skulde sætte mig i Stand
til at naa alt, hvad jeg vilde. Jeg var enog-
tyve Aar og stod netop i Begreb med at tage
min Kandidateksamen.
Saa traf jeg hende.
Alle Mennesker talte om Arven. Historien
om den passerede gennem alle Blade. Man
spekulerede over, hvordan hun vilde bære
denne uhørte Lykke. To ganske uventede
Dødsfald havde gjort hende til eneste Arving
efter en halvfjollet gammel Slægtning, som
havde levet saa længe, at man ansaa’ ham for
udødelig. Han havde aldrig været myndig,
Igt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
