Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Historie, og min er kun en Fortsættelse
af den.
De tænker vel paa, om jeg da ikke har
taget noget i Arv efter min Moder? . .. Aa,
hendes Sundhed havde vel ikke Næring nok for
fædrenearvens marvløse Svaghed. Nervelivet
var alt, og den fysiske Modstandskraft intet.
Nej, men De kan se min Mo’er leve i min
Kærlighed til — nej, i min Forgudelse af —
alt, som er stærkt og levedygtigt. Min Hen-
givenhed for Børje, se, den kommer fra min
Mo’er! .... Og saa skal De ogsaa tænke paa,
hvad det var, som drog hendes kraftige Natur
til dens Modsætning, min Fa’er: hendes Kærlig-
hed til Forfinelse naturligvis — til det som
intellektuelt stod over hende. Vi Mennesker
er som Møl; Kulturen er den Flamme, som vil
afsvide vore Vinger.»
Han hensank i Tavshed, og det lod, som
havde han glemt, hvad det var, han vilde
tale om.
«Men Deres Hustru?» mindede Marianne
ham. Efter det, der var blevet sagt, var hun
ikke mere bange. Hun maatte ikke have været
saa gammel og grim.
«Ja, det er sandt,» sagde han livlig, «det
havde jeg glemt. Ja, hun var ni og tyve Aar,
da vi lærte hinanden at kende. Jeg tror aldrig,
at hun har set godt ud, men grim var hun
heller ikke... Hendes Udseende hørte til disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
