Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
forbi. Der var en Usikkerhed, en Ømtaalighed,
som vilde en eneste Omveksling i Sjælelivet
give et elektrisk Stød.
«Man kalder det Kærlighed og gifter sig
paa det,» klang det gennem hendes Sjæl med
hans udtryksfulde Stemme . .. Kærlighed,
Aa, det Ord var plumpt og grovt. Der fand-
tes ikke Ord for dette.
Hendes Øjne hævede sig med et langsomt
Blik, som hun vilde gøre roligt. Men paa den
Vej, det havde at gaa, mødtes det af et andet,
som havde været der længe. Et besnærende,
fængslende Blik fra brune, langstrakte Øjne, i
hvilke Straaleglansen svømmede som mellem
to sorte Tuschstreger — halvaabne Øjne, der
udvidede sig og opsugede hendes Blik, som
den ene Kviksølvskugle opsuger den anden.
Det var sket uden en Bevægelse, uden en
Forandring i Trækkene. Det var kommet som
en kvælende, nydelsesrig Skræk, det var at
gaa paa hemmelige, brødefulde Veje, bekende
og intet sige, skænke og intet tilstaa. Hun
vilde gærne have vendt sine Øjne bort, men
kun kunde ikke, han holdt dem fast med
Magt, tvang hele hendes Væsen til at gaa op
i dem og give sig hen. Hun følte, hvor de
tabte deres Modstandskraft, hvor de bleve
dybe, brændende, lidenskabelige som hans. ;
Det var at fortæres og fortære; der fandtes
hverken Tid eller Rum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
