Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Tak for det Ord, Marianne, og lad nu
alt være som før. Vær ikke bange for mig.»
Han sagde det venlig, overtalende, som
om han var en myndig Herre, og hun et lille
Barn.
Marianne var saa glad, saa bevæget, og
hun saa’ paa ham med et straalende Blik.
xJjeglller ikke Hbanse for Dem jer er
Sag kr.2.>
«Tys; ikke et Ord!» Han standsede hende
med spøgende Forskrækkelse og gav hendes
Hænder fri.
Marianne blev rød, bed sig i Læben og
smilede forlegen,
«Der findes Ting, som man aldrig taler
om, Marianne . . .- Fru Marianne.»
Hans Stemme var som sprudlende Ung-
domsglæde, men saa sagte og blød. Det
straalede og glinsede fra disse blanke Reptil-
øjne som mod det varmeste Solskin.
Marianne var overlykkelig. Fandtes der
vel noget andet i Verden end dette, som ingen
af «dem "vilde nævne, og som de begge
kendte bedre, end om de havde talt hele Bind
derom.
Hun sad med Hænderne sammenfoldede
og Ansigtet klart belyst af Skæret fra Ilden.
Paul bøjede sig frem og saa’ paa hende; hun
smilede blot uden at flytte sin Øjne fra Ilden.
Det var dog forunderligt, hvor de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
