Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
plejede at gaa til Stationen og hente Posten,
og det var hans største Fornøjelse at læse
hendes Breve, inden hun selv fik Lov at aabne
dem, han gjørde det med en udfordrende Selv-
raadighed, altid i hendes Nærværelse og uden
at spørge om Tilladelse.
Hans Hensynsløshed var Marianne en Ny-
delse, og hun gengældte den.
Naar Paul var inviteret ud — og det var
han ofte — faldt det hende somme Tider ind,
at han ikke maatte gaa. Hendes Blik hængte
sig fast ved hans, taarefyldt og lidenskabeligt,
det skreg og bad, det kærtegnede som to bløde
Arme, og han kunde lyve, diske op med lange
Historier, støde Folk for Hovedet — hvad som
helst — blot for at blive hjemme, naar hun
fordrede det.
Alt dette var saa lidt positivt, saa lidt
haandgribeligt, åt Marianne ikke gjorde sig Be-
brejdelser derover, og hun var venligere end
nogen Sinde imod Børje, ligesom for at holde
ham skadesløs. I sit Inderste var hun ham
taknemlig, fordi han ikke nærede Spor af Mis-
tanke, og hun holdt af ham derfor. Forholdet
til Paul havde ikke vækket den ringeste Uvilje
eller -Afsmag for Børjes Person, snarere det
modsatte, thi hendes Følelsesliv var dreven op
til en unaturlig Grad.
Det var saaledes ganske umuligt for Børje
at mærke noget af det, som var imellem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
