Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
havde været mere original, men man maatte
nu engang tage Menneskene, som de var,
Det var et Tidsfordriv for ham at gaa og
dissekere sine egne Stemninger og lægge Mærke
til, hvordan han den ene Dag kunde være
fristet til at drage hende til sig, idet han for-
svarede sig med, at hver især maa selv svare
for sine Handlinger, og at det ikke var ham,
men hende, der var bundet, samt hvordan han
næste Dag kunde gribes af Ædelmodighed og
fatte den næsten urokkelige Beslutning at for-
lade Tomtø, for at hindre Historien fra at ud-
vikle sig videre. Men i Grunden besad han
samme indolente Natur som Marianne, og naar
hans Iver en sjælden Gang bruste op, kølnedes
den strax. Det faldt mest i hans Smag at lade
sig drive fremad paa maa og faa og lade Til-
fældet bestemme.
Saa hændte det en Aften, at Børje og han
kom hjem fra et Spilleparti henad Klokken
tolv. Hele Gaarden laa hensunken i dyb Søvn,
der var mørkt overalt undtagen i Dagligstuen,
hvor de saa’ Skæret fra Lampen gennem Per-
siennerne.
«Stakkels lille, som har maattet sidde oppe
og ventet paa os saa længe,» sagde Børje.
Hun havde hørt dem komme og aabnede
Forstuedøren, før de havde naaet at banke paa.
At dømme efter hendes Dragt maatte hun have
ligget og sovet, thi hun var næppe mere end
21%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
