Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
heden af Fornyelse. Hvad i al Verden skulde
man gøre, om alt var stillestaaende? Saa havde
man jo ingen Ting at bestille, saa var det jo
ikke værdt at leve.»
«Ha, ha, ha, Ikke værdt! Synes du det
er værdt nu?»
«Hvor du snakker!»
Paul smilede et Øjeblik. — Den gamle
Tone, akkurat den gamle Tone! — Han gik
atter en Gang omkring i Værelset og saa’ paa
alt, som skulde han sige det farvel for lang Tid.
«Nej, det er tungt, det er forunderlig
tungt!» udbrød han og blev pludselig staaende.
Børje saa” hen til ham. Han følte Lyst
til opmuntrende at klappe ham paa det sorte
Haar, ligesom han stundum klappede Fogg.
Men det vilde se saa tosset ud. En Mand!
Han burde vel tage sin Fornuft til Fange.
Hvorfor rejser du da?» sagde han tørt.
«Det er ikke det! Men det er for mig,
som om hele Verden var tom, det er, som
om alt var lutter Elendighed.» —
Han kastede sig ned paa en Stol med
Hoved og Arme hvilende mod Bordet.
«Børje,» sagde han derpaa og saa” op
med et trøstesløst Blik, «det er forfærdeligt —
dette — at være fuldstændig uden Interesser,
uden Virken. Jeg ønsker stundum, at der kunde
komme en rigtig Ulykke over mig, men hvor
skulde den komme fra? Al Ting er ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
