Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han opdagede virkelig et Par Strømper, som
var falden ned bag ved Kofferten.
«Jo du, saamænd er det til,» sagde Paul,
«men jeg tror ikke, du bliver Pessimist.»
«Nej, det tror jeg ikke, jeg vil have noget
at bestille med.»
«Og dine Børn heller ikke.»
Børje fik Taarer i Øjnene og blev meget rød.
«Om jeg blot havde nogle!» sågde han
dæmpet, i det han bøjede sig ned og stoppede
Strømperne ind under Koffertlaaget, «men det
faar jeg vel aldrig.»
Han rømmede sig meget lydelig, vendte
sig derpaa om og begyndte at betragte et af
Malerierne.
Paul saa’ med en vis Bevægelse paa denne
brede Ryg.
«Det er egentlig underligt at tænke sig,
at du og jeg har kunnet blive Venner,» sagde han.
«Jeg har altid trængt til nogen at holde
af,» sagde Børje, og han maatte rømme sig
endnu en Gang for at faa Stemmen rigtig klar.
Om Morgenen var der en skyndsom Af-
skedsfrokost, tvungen og trykket som de fleste
saadanne, naar Maden, Timeviseren og éns
varme Følelser i lige Grad gør Fordring paa
éns hele Væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>