Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om en Sølstraale, ja, ikke engang om en Rift
i Skyerne. Himlen hvælvede sig tung over
den folketomme Plads, og der hvilede en død
Stilhed over det hele.
Kun af og til strøg et Vindpust gennem
de nøgne Buske og rystede dem, saa det saa’
ud, som om de gøs af Kulde.
Og samme kolde, tunge Stemning laa over
hendes egen Sjæl.
Hele denne Tid havde hun ikke haft anden
Følelse end sin vanvittige Frygt for Mødet
med Paul, Skammen ved at møde hans Blik.
Nu var det forbi — overstaaet. Men var "hun
nu gladere derfor?
Hun følte sig fortumlet som efter en lang
Søvn. Borte var alle Drømme, der havde
ligget som Taage over alt, og den skaansels-
løse Virkelighed var kun tilbage. Saadan som
nu havde Livet aldrig før sét ud, saa nøgent,
saa blottet for al Poesi. Det var, som stod
hun ude paa Heden alene med Børje; det var
for anden Gang, hun havde den Følelse, men
hun havde ikke før kunnet maale dens Ud-
strækning. Nu- var det, som om det langsomt
dagedes for hendes Blik — som Morgenen
gryede, kold og graa — og den ene Genstand
dukkede frem efter den anden, nøgternt, pro-
saisk, afført enhver Forklædning.
Hun var ikke længere Marianne, Roma-
nernes Marianne, Drømmenes henrivende Væsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
