Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Han skulde aldrig mere høre tale om
hendes Angst.
Det Efteraar var der mange stormfulde
Nætter, og da Marianne nu én Gang var bleven
opskræmmet og sov let, blev hun tit vækket
af Skibsklokkens fjærne, spøgelseagtige Klem-
ten. Men hun kæmpede tappert med sig selv
og stred imod den Overtro, der ligesom havde
blandet sig i selve hendes Blod, uagtet hendes
Forstand sagde, at det intet var.
Lidt efter lidt fik hun ogsaa Magt over
sine oprørske Nerver, og det var, som om der
ud af denne tavse, lille Sejer var skudt den
første Spire af en i hendes Karaktér slumrende,
rolig og stilfærdig Ihærdighed. Den Stolthed,
hun følte over ikke længer at være bange, var
heller ikke ringe. Hun kunde med en Slags
Triumf ligge og stirre ud i Mørket som paa
en overvunden Fjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
