Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
som laa der i sin lille Seng. Ham, hendes
lille Søn. Det var, som om Livet havde faaet
en anden Betydning, det var større end før,
mere harmonisk, men ogsaa mere ansvarsfuldt.
Nu var det Umagen værd at blive stærk og
god — for hans Skyld. Og Vejen laa saa
klar.
Hvilken Jubel, naar han nu voksede op til
en lille buttet Dreng, som hun kunde knuge,
knuge saa haardt i sine Arme!
Hun stak sin Haand ind under Dundynen,
ned i den lille Seng for at føle paa et varmt
lille Hoved, blødt som en Fugleunges.
Ja, hun var lykkelig, lykkelig. Det var
et Menneskeliv, som slumrede der, et helt, stort
Menneskeliv. Hvor forunderligt! . . .
Og hendes Øjenlaag sank i. I hendes
Træthed var der en behagelig Følelse af Hvile,
af stigende Kræfter.
Hun sov ind.
Det første, hendes Øjne mødte, da hun
udsovet og styrket slog dem op, var det rolige,
varme Blik, som hun i den sidste Tid havde
lært at elske saa ømt.
Børje sad paa Sengekanten.
«Jeg havde rigtignok ikke troet, at jeg
havde saa flink en lille Kone,» sagde han,
«Fru Landén siger, at det er en hel Mærk-
værdighed, saa frisk og stærk du er. Hun er
saa tilfreds med dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
