Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Haand, fløj der en instinktmæssig, opflammende
Glæde gennem hans Sjæl — maaske var det
Følelsen af Magt, thi her havde han vun-
det helt.
Da Marianne havde været oppe nogle Dage
og følte sig fuldstændig rask, blev der for Al-
vor Tale om Barnedaab.
Børje og hun sad i hendes Arbejdsvæ-
relse, han ved Vinduet og hun i en lille Hvile-
stol, tæt ved ham, men længere indad mød
Værelset.
«Marianne,» sagde han, «jeg antager, det
følger af sig selv, at Drengen skal hedde
Paul.»
Marianne følte som et Stik 1 Brystet, og
hun blev kold i Ansigtet. Børje kunde ikke
undgaa at se, hvor bleg hun blev.
«Var det ikke bedre at kalde ham op
efter din Fa’er?» spurgte hun frygtsomt.
«Nej. Jeg holdt ikke af min Fa’er.»
Efter det Svar havde hun ikke Mod til at
spørge, om han kunde kaldes op efter nogen
i hendes Familje.
«Paul har jeg altid holdt af,» tilføjede
Børje, «ikke saa meget saadan, som han nu er,
men saadan, som han var. Det er den smukkeste
Erindring, jeg har. Hvem véd, hvad jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
