Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
udstøde et Angstraab, men det kvaltes af hendes
Forfærdelse,
«Da han kom igen, vidste jeg, at — at jeg
skulde have den lille, og jeg sagde til ham,
at han maatte rejse,» sagde Marianne med en
Stemme, som var ukendelig endogsaa for
hende selv.
«Paul og du! ... Naar Paul og du kunde
gøre sligt ... naar du kan sidde og sige mig,
at I har gjort Kur til hinanden lige for mine
Øjne, hvad har jeg då for en Garanti —?
Tror man paa en Kvinde, som har fortalt én
sligt?»
Marianne greb om Stolearmene med begge
sine Hænder, thi det blev et Øjeblik sort for
hendes Øjne.
«Jeg har sagt Sandhed og har fortalt hele
Sandheden,» mumlede hun, som om hun talte
i Søvne.
«Jeg ser helst, at jeg faar alt at vide, og
du skal ikke "være bange,» sagde Børje, «jeg
gør ingenting i Hidsighed. Enten skulde du |.
ikke have begyndt, eller ogsaa skal du sige
det hele.»
Han havde vendt sig bort og sad nu og
saa” ud gennem Vinduet med den ene knyttede
Haand hvilende i Vindueskarmen. Han var
bleven gulbleg under sin mørke vejrbidte Teint.
Hans Ansigt kunde hun ikke se, kun lidt af
Kinden med dens underlige Læderfarve, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
